Road trip langs den australske østkyst er en tur som alle bør opleve i sit liv!
Kystruten går fra Sydney til Cairns og er enhver backpackers drøm – lækre strande, fedt natteliv, vilde ø-hop-ture og en fantastisk atmosfære. Fra scuba-diving, faldskærmsudspring, vandfald-jagt, rolige strande, surfing, vandreture og meget mere – østkysten er et tilflugtssted for både eventyrentusiaster og den mere afslappede rejsende. Brug gerne en måned på denne tur – der er nok at opleve, at se og at feste med!
Sydney
Din road trip begynder i den energiske by Sydney. Denne by har så meget at byde på, fra fantastiske restauranter, museer, ikoniske vartegn, fantastiske strande og en overordnet episk afslappet, men alligevel travl atmosfære. Besøg Operahuset, snup en færgetur gennem havnen over til Manly Beach, hold en stranddag på Bondi Beach, og hvis du er modig nok, prøv den forræderiske stigning op ad Sydney Harbour Bridge.
Kurs mod Coffs Harbour
Den første del af turen op mod Byron Bay inkluderer et antal strande, nationalparker, bryggerier og nogle fede overnatningssteder. Den samlede køretid er næsten ni timer, men intet står i vejen for nogle overnatninger undervejs. Central Coast, Newcastle, Por Macquarie, Yamba og Coffs Harbour er nogle steder du klart bør overveje et besøg. Coffs Harbour, et par timer fra Byron Bay, er det perfekte sted at tilbringe en nat før man kører videre.
Afslapning ved Byron Bay
Byron Bay er en favorit hos mange besøgende, og når du først besøger, vil du forstå hvorfor. Stedet har den vildeste oase og er fyldt med fænomenale restauranter, fantastiske strande, musikere der dagligt går rundt i gaderne og samlet set de mest chill vibes, man kan forestille sig. Du er nødt til at fange både en solopgang og en solnedgang op ved fyret, før du rejser videre.
Udforsk Gold Coast
Der er så mange fede steder langs Guldkysten værd at udforske. Mens Surfers Paradise er lidt turistisk, er det et godt sted at opleve noget natteliv og surfe på den berømte Surfers Paradise Beach med skyskrabere i baggrunden. Imidlertid er de bedste strande dem i udkanten af byen – Burleigh Heads og Coolangatta. Sørg for at fange en solnedgang i Burleigh – de er noget for sig!
Fang bølgerne i Noosa
Noose, som ligger nogle få timer fra Gyldkysten, er kendt som værende en mere afslappende surferby – mindre befærdet end Byron Bay. Det er et genialt sted at lære at surfe samt en førsteklasses beliggenhed til fantastiske kystvandringer gennem Noosa National Park, der tilbyder masser af pit stops undervejs for en svømmetur.
Firehjulstrækker på Fraser Island
Det næste sted på turen er Fraser Island – fem timers kørsel fra Noosa. Der er både en og tre-dages ture til rådighed for at opleve øen, hvor du får mulighed for at deltage i det populære australske tidsfordriv ‘4WDing’ (firehjulstræk) langs stranden. Det anbefales at booke et par dage på øen, da de stjerneklare nætter er sindssygt flotte, og der er så mange fantastiske søer at udforske inde i landet. Lake Mackenzie, har en tilsyneladende unaturlig blå farve som man bare skal opleve.
Sejl Whitsunday Islands rundt
Snorkling og øhopping om dagen … bådfester og stjernefyldt himmel om natten. Vi garanterer, at en tur rundt på Whitsunday Islands vil være højdepunktet på din østkyst tur. Der er et væld af turmuligheder til rådighed, fra dagsture til overnatningsmuligheder, som tager dig til alle de fantastiske seværdigheder, disse øer har at byde på. Dette er også stedet at se den berømte Whitehaven Beach, som må ses for at blive troet.
Kør rundt om Magnetic Island
Gør dig klar til en dag med kørsel langs kysten. Livet er hårdt, hva?. En ø fuld af vandfald, regnskov og strande – du vil bestemt ikke kede dig Magnetic Island. Det er ikke ualmindeligt at få øje på koalaer i træerne og kænguruer, der hopper langs vejen, så hold dine øjne åbne!
Udforsk undervands livet i Cairns
Desværre ender din rejse her, men der er stadig masser af eventyr og spænding at opleve. Cairns er hjemsted for det ikoniske Great Barrier Reef, hvor du kan dykke for at opleve det fantastiske undervands liv. Det er også hjemsted for Daintree Rainforest, den ældste overlevende tropiske regnskov i verden, der tilbyder nogle spektakulære vandfald, strande og unikt dyreliv.