You are currently viewing Arbejde på National Library Of Australia og på roadtrip i Tasmanien – mød Scandimaten Mads

Arbejde på National Library Of Australia og på roadtrip i Tasmanien – mød Scandimaten Mads

21-årige Mads Bundgaard fra Skjern, blev i september 2021 udlært tømrer fra Rybners i Esbjerg. Her afsluttede han sin svendeprøve med sølvmedalje, som er den højeste anerkendelse, man kan få inden for tømrerfaget. I maj måned 2022 rejste Mads til Australien for at arbejde som håndværker downunder.

Et godt sted at starte

Mads kommer oprindeligt fra den tidligere købstad, Skjern, i Vestjylland. Her arbejdede han som lærling og svend ved Knud Simonsen Aps – et lille firma, der rummer 7 medarbejdere og er ifølge Mads et godt sted at starte. ”det er et rigtig godt sted at være lærling, da man få lov til at prøve rigtig meget forskelligt og man bliver tildelt ansvar.”

 

Motorcykeldrømmen satte eventyret på pause

 

Mads ankom til Australien d. 15 maj 2021, og ville gerne have været afsted længe før, men drømmen om et motorcykelkørekort satte dog en kortvarig pause på, hvad der skulle have været starten på et nyt eventyr. Motorcykelkørekortet blev erhvervet og derefter rejste Mads mod det solrige Australien. Set i bakspejlet er Mads glad for beslutningen om at vente med at rejse afsted. ”når jeg ser tilbage på det, så var det også fint at jeg ventede. Det lød til at der var lukket lidt mere op efter corona da jeg kom.”

 

Opdagede ScandiMate i avisen

Det var ikke overraskende nyt at Mads havde interesse i at drage mod Australien – han har altid vidst at han ville rejse. Destinationen blev endeligt besluttet, da han var første års lærling og læste en artikel i avisen om Alexander og ScandiMate. Interessen var der fra starten og som Mads selv udtrykker: ”det lød megafedt”. Derefter fulgte Mads med på ScandiMates Instagram og brugte de næste 3 år på at tænke over det imens han gjorde sin uddannelse færdig og kunne komme afsted.

ScandiMates tilbud om, at arbejde med sit fag i udlandet lokkede Mads til Australien, hvor han efterfølgende har reflekteret over, hvad man, udover et arbejde i udlandet, også får med i bagagen. ”Det er også en fed måde at rejse på, da man kan rejse i meget længere tid, og også at få nogle australske kollegaer og venner som man kan tage ud at opleve ting med.”

Mads tog en modig beslutning i Maj og ikke nok med at rejse til den anden side af jorden, gjorde han det også uden at kende en eneste person. Her er han taknemmelig for at have valgt, at rejse afsted med ScandiMate. ”Det er lidt nervepierne at rejse afsted alene, men det var rigtig godt at vide at der er andre ScandiMates i samme situation som en selv.”

Heldigvis boomer Australien af imødekommende og åbne mennesker og han fandt hurtigt ud af, at det ikke var noget problem at tale med de andre og få nye venner.  

”Jeg tænkte at det var ikke noget problem og det var det heller ikke. Australiere er meget imødekommende og lette at tale med, så hvis man opsøger at få nye venner, kan man også sagtens det.”

 

Renoverer tag på det nationale bibliotek i Canberra

 

Da Mads først kom til Australien, arbejdede han som tømrer ved i Sydney. Han blev dog efter en måned tilbudt at tage til en anden af ScandiMates partnere, hvor hans arbejdsopgave var, sammen med lokale og andre ScandiMates, at renovere taget på det nationale bibliotek i Canberra – beslutningen om at skifte firma viste sig, at være en af de bedste beslutninger Mads har taget.
”Det er nok det bedste jeg har gjort indtil videre, der var ikke så meget at lave i starten, men det kom der. Til sidst arbejdede vi cirka 50 timer i ugen.”

Mads startede arbejdet, på det nationale bibliotek, med andre ScandiMates, men da de valgte at tage videre fra Canberra, scorede Mads sig jobbet som den, der skulle have styr på tømrerne på taget. Dette inkluderede at han var med til byggemøder og var med til at planlægge med de andre på pladsen. Derudover havde han ansvaret for at tage billeder og sende dem ind til dem på kontoret, så de kunne lave kvalitetssikringer.

 

På roadtrip i Tasmanien


 

Efter måneder på taget i Canberra har Mads nu lagt værktøjet fra sig og er taget på roadtrip til Tasmanien. Motorcyklen er pakket med camping gear og det mest nødvendige og så er Mads’ plan at se tiden an. Lige nu er planen at begynde de 88 dages “farmwork” for at få hans 2. års visa. Når det er søgt, er der 2 muligheder i tankerne hos Mads.
”Efter de 88 dages farmwork skal jeg enten arbejde eller tage på et andet roadtrip, men det er svært at sige lige nu. Jeg tager det bare som det kommer.”

Udtagelse fra Alexander Ripley, Stifter af ScandiMate ApS

“Mads er for vild! Han er indbegrebet af en verdensmand – Tager eventuelle  udfordringer med et smil, tager ansvar, hjælper andre og får oplevet Australien! Derudover er han simpelthen, så rar at snakke med når han en sjælenden gang i mellem ringer hjem til kontoret, hvis han lige skal have et råd hist og her. Rock on makker, vi ses når du kommer retur!”