20-årige Anders fra Ry tog sit til Australien for at arbejde som tømrer, og endte med at lande et job til svimlende $75 i timen. Foto: ScandiMate
Da 20-årige Anders Sørensen fra Skanderborg tog til Australien, var planen egentlig ret enkel:
Han ville prøve noget andet end hverdagen derhjemme.
Noget med mere sol. Mere frihed. Mere eventyr. Og måske lidt motocross, hvis han kunne få det til at passe ind ved siden af arbejdet.
En times tid uden for Sydney, fangede vi ham, på MacArthur Motorcycle Club, dækket af støv, øm i kroppen fra lige at have kørt et par runder cross og med et grin, der egentlig siger det meste.
For Australien har på kort tid givet ham præcis det, han håbede på.
Og måske lidt mere til.
Fra Skanderborg til Sydney
Anders er uddannet tømrer og blev udlært i september 2025. Hjemme i Danmark var hverdagen begyndt at ligne sig selv lidt for meget.
“Jeg var faktisk træt af at være hjemme. Det var det samme og det samme,” fortæller han.
Derfor gav det mening at tage springet og prøve et år i Australien. Ikke bare for at arbejde, men for at opleve noget, han ikke kunne få derhjemme.
Og det fandt han ved at kombinere arbejde, eventyr og frihed.
“Det bedste er jo nok bare vejret. Naturen hernede er jo fed, og det er bare kæmpe stort.”
Et job til svimlende $75 i timen
Noget af det, der virkelig har ændret Anders’ ophold, er jobbet.
Anders fik arbejde på den helt nye lufthavn, der er ved at blive bygget vest for Sydney. Et stort projekt, hvor han blandt andet står for at installere kabelbakker.
Og lønnen? Den er ikke helt som derhjemme.
“Det er godt betalt,” fortæller Anders mens han smiler
Arbejdet ligger på omkring $75 i timen, og Anders lægger ikke skjul på, at han godt ved, hvor vild en mulighed det er.
“Det er vi meget heldige på.”
Det giver en ugeløn på $3.000, hvilket svare til ca. 13.800 kr.
For den 20-årig tømrer fra Ry giver de ekstra penge ham også nogle muligheder, han ikke har haft før.
Anders har nemlig investeret i en Audi SQ5, som han bruger til at komme frem og tilbage mellem arbejde, bolig og motocrossbaner. Han har nemlig også købt i et par crossere.
Motocross på den anden side af jorden
Når Anders ikke arbejder, bruger han blandt andet tiden på en af de ting, han også brænder for derhjemme, nemlig motocross.
“Jeg har kørt lidt hjemmefra, og så vidste jeg bare, at jeg skulle køre hernede for at holde formen,” siger han.
Han håber stadig at kunne køre konkurrence, når han kommer hjem igen, og måske også nå at prøve kræfter med konkurrence i Australien.
Men selv motocrossen er anderledes hernede.
Banerne er hårdere, underlaget er anderledes, og der er knap så meget sand som hjemme i Danmark. Som Anders selv siger, er det “lidt anderledes, men stadig det samme.”
Australien gav ham lyst til mere
Selvom Anders har en kæreste derhjemme, og selvom planen som udgangspunkt var et år, er det tydeligt, at Australien har sat sig i ham.
“Jeg kunne godt tænke mig at være her mere end et år,” fortæller han.
Han skal nok hjem på et tidspunkt, blandt andet på grund af en skulderskade, der skal opereres. Men lige nu er lysten til at vende tilbage stor.
“Jeg skal nok hjem, men jeg vil 100% herned igen, som det ser ud nu.”
Det handler ikke kun om lønnen.
Det handler også om måden, folk er på. Om vejret. Om naturen. Om størrelsen på landet. Om følelsen af, at der hele tiden kan ske noget nyt.
Nysgerrig på hvad du kan forvente at tjene? Tag vores løn tester her




