Frederik får en bil og en opgave.
Han skal køre omkring 200 kilometer ud til en skole, sætte en stikkontakt op og køre tilbage igen.
Selve arbejdet tager højst en time. Resten af dagen foregår bag rattet gennem det centrale Australien.
Den unge elektriker var 19 år, da han rejste fra Danmark. Dengang vidste han ikke, at han senere skulle arbejde langt ude ved Alice Springs.
Tobias, som rejste afsted på samme hold, havde heller ikke planlagt at ende på tagene over Sydney eller bag rattet i en traktor i Western Australia.
De tog deres uddannelser med til Australien. Men noget af det, der stadig fylder mest, er alt det, der skete, når arbejdstøjet var lagt væk.
Venskabet begyndte i et tog på Sjælland
Frederik og Tobias kendte ikke hinanden, da de bestilte deres rejser.
Frederik var nyuddannet elektriker. Tobias var VVS-energispecialist. Inden afrejsen arrangerede de sammen med et par andre fra Sjælland en fælles togtur til ScandiMates afrejsemøde.
Så havde de allerede nogle timer til at lære hinanden at kende.
I oktober 2024 landede de i Sydney og flyttede ind på Elizabeth Bay Hotel sammen med resten af holdet. Den første måned blev begyndelsen på en vennegruppe, der stadig holder sammen.
Der var altid nogen at lave noget med. Nogen, der ville ud og se byen. Nogen, der havde fundet et nyt sted. Og nogen, der lige skulle overtales til at tage med.
Inden længe føltes de andre som mere end folk, de tilfældigvis havde booket samme rejse som.
Frederik begyndte med internetkabler
Frederiks første job var på en kontorrenovering højt oppe i en bygning i det centrale Sydney.
Udsigten var god. De første opgaver var mere ensformige.
I begyndelsen trak han primært internetkabler sammen med lærlinge. Kollegaerne skulle lære ham at kende og se, hvad han kunne, inden han fik mere ansvar.
Det krævede lidt tålmodighed.
Men efterhånden fik han større opgaver og var også med til at styre lærlinge. Han oplevede, at tilliden voksede, når han løste opgaverne og blev en del af sjakket.
Han var kun lige blevet udlært, inden han tog afsted. Nu stod han på en byggeplads på den anden side af jorden og fandt ud af, hvad hans uddannelse kunne bruges til der.
Tobias måtte skifte spor
For Tobias var starten mere besværlig.
Det VVS-arbejde, han havde håbet på, lod vente på sig. Han havde købt værktøj og var klar til at begynde, men aftalerne førte ikke til det faste arbejde, han havde brug for.
Pengene begyndte at blive små.
Efter flere samtaler med ScandiMate kom en anden mulighed: Arbejde med blik og tage.
Tobias havde prøvet lidt af det på uddannelsen, men havde aldrig arbejdet med det til daglig. Alligevel sagde han ja.
Han kom på kursus i arbejde i højden og begyndte kort efter.
Det viste sig at være et godt valg.
Han fik faste arbejdsdage, gode kollegaer og mulighed for at lære noget nyt. Han behøvede ikke kunne det hele fra første dag. Det vidste arbejdsgiveren godt.
Senere kom han blandt andet til at arbejde på en stor privat ejendom med en omfattende ombygning og en garage skåret ind i klippen.
Der var langt fra den pressede jobsøgning til udsigten fra de tage.
Syv minutter til stranden
Efter den første tid flyttede Frederik og Tobias sammen med andre fra holdet til Little Bay.
Her fik de en hverdag, som de stadig vender tilbage til, når de fortæller om rejsen.
Stranden lå omkring syv minutters gang væk. Når de kom hjem fra arbejde, var spørgsmålet derfor sjældent, hvad der var i fjernsynet.
Det var snarere, hvem der skulle med ned og bade.
De snorklede, besøgte venner og samlede folk hjemme i huset. I vennegruppen havde de et udtryk for det: Hverdagen begyndte først, når de havde fri.
Efterhånden blev det helt normalt.
Det var først senere, at de for alvor tænkte over, hvor usædvanlig den almindelige hverdag havde været.
To sofaer og en kollega, der lige hjalp til
En af de oplevelser, de husker, handler hverken om en stor udflugt eller et kendt sted.
De havde købt sofaer, men manglede transport.
En kollega tilbød sin varevogn og sin hjælp. Han kom forbi efter arbejde, kørte med ud for at hente sofaerne og hjalp med at bære dem ind.
Det blev en lang omvej for ham.
De havde kun kendt hinanden i få dage.
Den slags møder gjorde indtryk. Frederik og Tobias oplevede, at kollegaer hurtigt kunne blive venner, og at en samtale med en fremmed kunne føre til hjælp, selskab eller en ny oplevelse.
Det gav dem også lyst til selv at være mere åbne.
En taske på stranden blev til en grillaften
En dag sad de på stranden, da de fik øje på en ScandiMate-taske lidt længere henne.
De gik over for at sige hej.
Snakken førte til flere bekendtskaber, og efterhånden voksede gruppen. Da Frederik og Tobias boede tæt på, inviterede de folk med hjem.
Det endte med en stor grillaften.
De havde seks stole og ét bord. Gæster var der væsentligt flere af.
Det blev løst alligevel.
Den aften var et godt billede på det netværk, de havde fået: Man behøvede ikke kende hinanden på forhånd for at have noget at mødes om.
Vennerne åbnede nye døre
Da tiden i huset sluttede, rejste de videre i forskellige retninger.
Frederik tog til Alice Springs, hvor venner fra holdet allerede arbejdede. Gennem dem fik han kontakt til en lokal elektriker og kom til samtale.
Erfaringen fra Sydney og hans danske uddannelse gav ham noget at byde ind med.
Snart var han på vej ud til opgaver, hvor køreturen kunne fylde langt mere end selve arbejdet. Han oplevede både de store afstande og ansvaret ved at skulle finde en løsning langt fra værkstedet.
Tobias tog ud til en kammerat på en farm og kom senere videre til Western Australia. Her prøvede han blandt andet kræfter med traktorkørsel.
De lange dage bag rattet var ikke noget for ham, fandt han ud af.
Men det var også en del af rejsen: At prøve noget, man ellers aldrig havde fået mulighed for.
Det, de ikke har billeder af
Når Frederik og Tobias ser tilbage, er det ikke kun de store ture, der fylder.
Det er også transporten på arbejde. En solopgang over Sydney. Snorkelturen efter fyraften. Og venner, der kom forbi uden en særlig anledning.
Det, der til sidst bare var blevet hverdag.
De bor igen i Danmark og kan ikke mødes lige så spontant. Men når de gør, falder de hurtigt tilbage i den samme tone.
På vej til podcasten sad de i bilen og hørte musik, snakkede og genfortalte historier fra Australien.
Køreturen tog nogle timer.
Efter at have boet i Sydney føltes det ikke særlig langt.
